COOKIE_INFO_HEADER

COOKIE_INFO_OK COOKIE_INFO_PARA

FEEDBACK INFORMED TREATMENT

Dato: sept. 18, 2018, 9 a.m.

 

FEEDBACK INFORMED TREATMENT

SEMINAR MED SCOTT MILLER, ICCE

 

D. 18. -19. september 2018

  • forskning omsat i praktiske terapeutiske tilgange som øger udbytte og effekt af behandlingen 
  • individualiserede behandlingsplaner, baseret på løbende evaluering af samarbejdet

Kurset er for dig som ønsker nogle konstruktive redskaber til udvikling af samarbejde og partnerskab med dine klienter. Du arbejder inden for familiebehandling, misbrugsbehandling, psykiatri, arbejdsmarkedsområdet, med sundhedsfremmende arbejde, med børn og unge …

Scott Miller, P.hD. fra International Center for Clinical Excellence har i særlig grad beskæftiget sig med, hvad der virker i terapi og behandlingsarbejde, herunder kobling af forskningsmæssige erfaringer til klinisk praksis.  Hans formidling er engagerende, klar og humoristisk og undervisningen veksler mellem oplæg og cases.

På kurset præsenterer Scott forskningsbaseret viden om ”hvad der virker” i terapi og behandlingsarbejde – forskning omsat i konkrete og praktiske ideer og som fremmer en konstruktiv arbejdsalliance med klienten. Et væsentligt tema er betydningen af at arbejde i ”klientens ide om forandring”, således at behandlingen organiseres ud fra klientens resurser, opfattelser og erfaringer.

Scott præsenterer sin tilgang til systematisk evaluering af samtalerne som giver information om klientens oplevelse af meningsfuldhed og udvikling i samtalerne: ”Feedback Informed Treatment " (FIT) en klientstyret, effektorienteret tilgang til samarbejdet med klienten, familien som øger engagement og samarbejdet med klienten samt sikrer at klienten får den hjælp han behøver (også benævnt Client Directed Outcome Informed Treatment). 
Tilgangen kan anvendes uafhængig af hvilken terapeutisk tilgang du benytter i øvrigt (systemisk, kognitiv, familieterapi...) og den er anvendelig i samarbejdet med såvel klienter med alvorlige psykiske vanskeligheder, misbrug som i arbejdet med lettere problemer. Samtidig giver modellen dig mulighed for at tilpasse dit samarbejde med klienten til dennes ressourcer, behov og ”ide om forandring”. Endelig gives ideer til organisering af arbejdet i en institution, som ønsker at integrere klientens feedback i behandlingsplaner, organisering og kvalitetssikring.

Scott Miller er stifter af The International Center for Clinical Excellence, og er forfatter til adskillige artikler og bøger, herunder Working with the Problem Drinker: A Solution Focused Approach (with Insoo Berg [Norton, 1992]), The "Miracle" Method: A Radically New Approach to Problem Drinking (with Insoo Kim Berg [Norton, 1995]), Finding the Adult Within: A Solution-Focused Self-Help Guide (with Barbara McFarland [Brief Therapy Center Press, 1995]), Handbook of Solution-Focused Brief Therapy: Foundations, Applications, and Research (with Mark Hubble and Barry Duncan [Jossey-Bass, 1996]), Escape from Babel: Toward a Unifying Language for Psychotherapy Practice (with Barry Duncan and Mark Hubble [Norton, 1997]), Psychotherapy with Impossible Cases: Efficient Treatment of Therapy Veterans (with Barry Duncan and Mark Hubble [Norton, 1997]), The Heart and Soul of Change (with Mark Hubble and Barry Duncan [APA Press, 1999] and Bruce Wampold [2nd Edition, 2009]), The Heroic Client: A Revolutionary Way to Improve Effectiveness through Client-Directed, Outcome-Informed Therapy (with Barry Duncan [Jossey-Bass, 2000], and Jacqueline Sparks [Revised, 2004]), samt (i tryk) Achieving Clinical Excellence: Lessons from the Fields Most Effective Practitioners.

Læs evt. mere om Scott Miller og hans arbejde på www.scottdmiller.com

Kurset afholdes centralt i København.