r
LEADING FROM ONE STEP BEHIND


ETÅRIG UDDANNELSE
LØSNINGSFOKUSERET, SYSTEMISK SAMTALE

"Empowerment i praksis"

  • konstruktive samtaleredskaber som engagerer dig og dine klienter
  • dialog som skaber håb og motivation
  • fokus på ressourcer og kompetencer
  • struktureret arbejde med forandringsprocesser
  • opmærksomhed på det som fungerer i dit arbejde 
  • redskaber til at prioritere arbejdet og til at gøre dine samtaler målrettede og strukturerede
  • mere engageret og sjovere (sam)arbejde


En ressourceorienteret og praksisnær uddannelse, som øger dit fokus på dine egne og dine klienters kompetencer. Uddannelsen giver dig nogle konkrete og konstruktive redskaber til:

  • arbejde med forandringsprocesser
  • samarbejde med voksne, familier, børn og unge
  • arbejde med udsatte børn og deres familier
  • arbejde med grupper
  • løbende evaluering af effekten af samarbejdet
  • facilitering af netværksmøder
  • konfliktløsning
  • projektledelse / - udvikling
  • arbejde med egne faglige og personlige mål

Uddannelsen henvender sig til behandlere, rådgivere, undervisere og projektledere inden for det sociale og sundhedsmæssige område, som arbejder med f.eks. aktivering, revalidering, familie- eller misbrugsbehandling, psykiatri eller med undervisning.
Den er en relevant efteruddannelse for socialrådgivere, socialformidlere, psykologer, læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger, ergoterapeuter og andre som arbejder med mennesker i forandring.

Uddannelsen består af en undervisnings- og supervisionsgruppe med Mette Vesterhauge-Petersen og Henrik Vesterhauge-Petersen, SOLUTION samt seminarer og workshops med anerkendte udenlandske terapeuter; Scott Miller, USA, Chris Iveson, England, Andrew Turnell, Australien, Susie Essex, England, Harry Korman, Sverige samt med Yasmin Ajmal, England.


I alt 133 timers undervisning.


Næste hold i København, starter d. 14. januar 2013.


Teori og praksis - med fokus på det som virker

Det er uddannelsens mål, at du opnår såvel teoretiske som praktiske forudsætninger for at arbejde løsningsfokuseret med dine klienter - herunder at:

  •  du tilegner dig grundlæggende forståelse for løsningsfokuseret / systemisk  tankegang
  •  du opnår kompetence til at arbejde med den løsningsfokuserede samtale
  •  du får øget opmærksomhed på egne personlige og faglige ressourcer
  •  du får støtte til at implementere metoden i din måde arbejde og i din kontekst

Et respektfuldt og engagerende samarbejde

Den løsningsfokuserede model er en ressource- og fremtidsorienteret tilgang til problemløsning, udviklet af Steve de Shazer og Insoo Kim Berg fra Brief Family Therapy Center i Wisconsin, USA.
De enkle og konstruktive terapeutiske principper bygger på de elementer af løsninger, som allerede er til stede i klientens liv. I et respektfuldt samarbejde med klienten er dennes ressourcer, selvstændigt formulerede mål og evne til at udvikle egne, unikke løsninger i rådgivningens fokus.

Den løsningsfokuserede model er velegnet til arbejde med enkeltpersoner, familier eller grupper, hvor komplekse problemer vanskeliggør retning og udvikling i samarbejdet og i arbejdet med henviste, "umotiverede" klienter.
Modellen er udviklet inden for rammerne af systemisk korttidsterapi med familier. I kraft af sin fleksibilitet er metoden siden blevet implementeret inden for en lang række områder som f.eks. socialt arbejde og sundhedsarbejde, arbejde med udsatte børn og deres familier, børne- og voksenpsykiatri, misbrugerbehandling, personlig udvikling, undervisning, lokalsamfundsarbejde, teambuilding, organisations- og lederudvikling m.m.

Foruden at give dig nogle konkrete redskaber til udvikling af at konstruktivt og respektfuldt samarbejde med dine klienter, er metoden en tilgang til at udvikle et meningsfuldt og engagerende samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere.
Uddannelsen er en mulighed for fordybelse i den løsningsfokuserede tilgang, Signs of Safety principperne eller Client Directed Outcome Informed practice.


Den løsningsfokuserede model har fokus på:

  •  ressourcer frem for fejl og svagheder
  •  det som virker frem for det som er gået galt
  •  udvikling af den fremtid som klienten ønsker at leve, frem
     for den fortid han ønsker at forlade
  •  opstilling af konstruktive mål
  •  klientens egne idéer om vejen til forandring


Bredde og dybde

Uddannelsen veksler mellem undervisning, træning og supervision. Du vil således opnå såvel teoretiske som praktiske forudsætninger for at arbejde med den løsningsfokuserede model.
Undervisningen vil foregå på et hold med op til 18 deltagere, som mødes i alt 11 hverdage. Undervisningen foregår centralt i København.

Oplæg og træning varetages af Mette og Henrik Vesterhauge-Petersen og Henrik Vesterhauge-Petersen, SOLUTION.
Undervisningsformen vil veksle mellem gennemgang af teori, øvelser, fremvisning af video cases samt supervision af eget arbejde.
Undervisningsprogrammet indeholder bl.a.:

- den løsningsfokuserede terapis grundlæggende principper
- udvikling af et konstruktivt
samarbejde med klienten
- formulering af mål for samtalen
- samtalens struktur
- klient- feedback

Deltagerne på uddannelsen mødes i mindre studiegrupper mellem undervisningsgangene på holdet.

Som deltager på uddannelsen deltager du tillige i 4 af 8 flg. seminarer:

  1. Chris Iveson, Brief Therapy Practice, London. Enkle og virksomme tilgange til løsningsfokuseret coaching.
  2. Andrew Turnell, Australien. Signs of Safety i arbejdet med den unge
  3. Andrew Turnell, Australien. Fordybende workshop Signs of Safety, særlig med fokus på arbejdet med sikkerhedsplaner.
  4. Scott Miller, The Institute for the Study of Therapeutic Change, USA – Heart and Soul of Change - kliniske og organisatoriske principper som øger samarbejdet med klienten og udbyttet af behandlingen, herunder Client Directed Outcome Informed practice (løbende feedback / evaluering af samarbejdet med klienten.
  5. Yasmin Ajmal, England. Løsningsfokuseret arbejde med børn og unge.
  6. Susie Essex, England. Arbejdet med familien hvor overgreb benægtes.
  7. Mette Vesterhauge-Petersen og Henrik Vesterhauge-Petersen - Løsningsfokuseret arbejde med grupper
  8. Harry Korman, Sverige. Løsningsfokus i arbejdet med de sværeste sager

Undervisningen på seminarerne foregår på let forståeligt engelsk. Seminarerne udbydes til andre interesserede deltagere og afholdes centralt i København.

I årets løb vil du endvidere kunne deltage i 3 valgfri temadage:
- Fordybende dag, Signs of Safety (med Mette Vesterhauge-Petersen)
- Fordybende dag,
Client Directed Outcome Informed practice (med Henrik Vesterhauge-Petersen).
- SOLUTIONS - en model for handleplaner som inkluderer Client Directed Outcome Informed practice (med Henrik Vesterhauge-Petersen).

Temadagene afholdes i Holte.

Ved uddannelsens afslutning afholdes individuel eksamen med udgangspunkt i et skriftligt oplæg eller præsentation af en videocase. Der udstedes kursusbevis efter deltagelse i min. 80% af undervisningstiden samt bestået eksamen.


Tilmelding og pris

Prisen for deltagelse udgør kr. 25.000,- (+ moms) inklusiv frokost og kaffe i forbindelse med undervisningen.
Uddannelsesgebyret opkræves ved tilmelding, men kan forhandles betalt i rater. Du må endvidere påregne ca. 800,- kr. til køb af litteratur.

Det er en forudsætning for optagelse på uddannelsen, at du har aktuel beskæftigelse med rådgivnings- /behandlingsarbejde, undervisning, pædagogisk arbejde eller ledelsesopgaver inden for det sociale eller sundhedsmæssige område.

Tilmelding sker ved fremsendelse af tilmeldingsskemaet. Du er endelig optaget når du har modtaget vores bekræftelse på din tilmelding samt indbetalt uddannelsesgebyret.

PROGRAM

14. - 16 . januar 2013   
Introduktion til uddannelsen v. Mette Vesterhauge-Petersen og Henrik Vesterhauge-Petersen
25. februar                      
Undervisning og supervision med Mette Vesterhauge-Petersen
18. - 19. marts                 
Seminar med Andrew Turnell, Australien. Signs of Safety i abejdet med den unge
20 - 21. marts                 
Fordybende workshop med Andrew Turnell, Australien
26. marts                       
Undervisning og supervision med Henrik Vesterhauge-Petersen
23. april                              
Undervisning og supervision med Mette Vesterhauge-Petersen
13. - 14. maj              
Seminar med Harry Koman, Sverige. Løsningsfokuseret arbejde med de sværeste sager
30. maj                             
Undervisning og supervision med Henrik Vesterhauge-Petersen
juni             
Seminar med Chris Iveson, England. Enkle og virksomme tilgange til løsningsfokuseret coaching (datoer under planlægning)
21. juni
Valgfri temadag - fordybelse i Signs of Safety
28. august                       
Undervisning og supervision med Henrik Vesterhauge-Petersen
18. - 19. september       
Seminar med Scott Miller, USA. The Heart and Soul of Change – kliniske og organisatoriske principper som øger samarbejdet med klienten og udbyttet af behandlingen, herunder Client Directed Outcome Informed practice (løbende feedback / evaluering af samarbejdet med klienten.

26. september             
Undervisning og supervision med Henrik Vesterhauge-Petersen
4. oktober
SOLUTIONS - en model for handleplaner som inkluderer Client Directed Outcome Informed practice - med Mette Vesterhauge-Petersen
24. - 25. oktober                 
Seminar med Yasmin Ajmal, England. Løsningsfokuseret arbejde med børn og unge
30. oktober                     
Undervisning og supervision med Mette Vesterhauge-Petersen
8. november

Valgfri temadag - fordybelse i CDOI-tilgangen, med Henrik Vesterhauge-Petersen
21. - 22. november
Seminar om løsningsfokuseret arbejde med grupper med Mette og Henrik Vesterhauge-Petersen
26.
november             
Undervisning og supervision med Henrik Vesterhauge-Petersen

November
Seminar med Susie Essex, England. Resolutions - arbejdet med familien hvor overgreb benægtes (datoer under planlægning)

7. - 8. januar 2014     
Eksamen og afslutning


Der tages forbehold for ændringer i programmet.

 


SOLUTION
Pile Allé 6 2840 Holte tlf 45874035 e-mail Solution@Solutionfocus.dk