Terapi og rådgivning
Uddannelse
Kurser og seminarer
reteaming
Jeg Kan
Løsningsfokus
Litteratur
Kursustilmelding
Kontakt os
English version
Referencer
Links
Solution

 

 

NETVÆRKSDAGE I SOLUTION

-  For dig som har taget vores etårige uddannelse
og som ønsker at holde ilden ved lige

- Mød andre inden for dit område og som er optaget af den løsningsfokuserede tilgang

D. 30. marts 2012 - Netværksdag om det fælles projekt

Den formålsrettede relation, den formålsrettede samtale, det formålsrettede møde, den formålsrettede organisation...

Vi vil fordybe os i det løsningsfokuserede hjerteblod, og skærpe klingen over temaet ‘Hvordan vil du vide, at dette var brugbart?’. Vi vil arbejde med spørgsmålene, lave metodetræningsøvelser og se klip fra jeres samtaler, hvor I arbejder med det fælles projekt i jeres arbejdskontekst. Dette er en mulighed for at fordybe dig i din egen praksis, og skærpe klingen i forhold til at skabe mening og retning på samarbejdet med dine klienter.

D. 25. november 2011- netværksdag om arbejdet med grupper

Vi glæder os til at se jer til vores næste netværksdag, fredag den 25. November klokken 9 til 15. Dagen kommer til at foregå i Kulturhuset Islands Brygge.

Som aftalt på den første netværksdag i april, er dagens tema arbejdet med grupper.

Vi tager udgangspunkt i jeres spørgsmål og ønsker til dagen, og vil herefter indlede med et oplæg om vores erfaringer med at arbejde med grupper. Vi vil præsentere forskellige løsningsfokuserede modeller til organisering af grupper - såvel tilgange til at arbejde med individuelle mål som gruppens mål og måder at organisere undervisning i grupper. Herunder gruppelederens rolle samt måder at engagere og anvende gruppedeltagernes erfaringer. Vi præsenterer også en model til at organisere deltagerne i et reflekterende team.

Vi vil meget gerne skabe rammer for udveksling af erfaringer og ‘best practice’ i arbejdet med grupper. Derfor: Lad os høre fra jer snarest muligt med jeres overvejelser og ideer til at præsentere egne erfaringer med at arbejde med grupper, så vi kan få lagt et godt program for dagen.

Vi har brug for at modtage jeres tilmeldinger til dagen senest mandag den 7. November.

Tilmeld dig på solution@solutionfocus.dk.

D. 15 september 2011 - netværksdag med fokus på Scott Millers arbejde

Denne gang i netværket vil Scott Miller medvirke og temaet  vil være hans arbejde med udvikling af egen praksis.

Programmet d.15 september vil således være fra 9 til 16 og vil inkludere et formiddags-oplæg af Scott, fra 9 til 12, hvor han præsenterer forskning og erfaringer med udvikling af egne kompetencer, dels fra de mest effektive terapeuters praksis men også forskning i udvikling af kompetencer bredt i arbejdslivet, i musik, spil, sport ... På sin sædvanlige, stærkt underholdende måde vil han således give jer ideer til udvikling af hvilken som helt færdighed I måtte ønske, samt jeres samtalefærdigheder i særdeleshed. Denne del af dagens program vil være åbent for deltagere og I vil kunne medbringe kolleger til halv pris, altså 350,- kr. - læs mere her.

Fra kl. 12 til 13 vil der være frokost, forbeholdt Netværket.

Eftermiddagen, fra kl. 13 til 16, vil netværket tilbringe med Scott, hvor han vil fortsætte temaet udvikling af egen praksis i form af øvelser og mulighed for spørgsmål og refleksion.

Hele netværksdagen afholdes i Salen i Kulturhuset Islands Brygge og deltagelse vil koste 400,- kr + moms.


Tilmeld dig på solution@solutionfocus.dk.

D. 8. april 2011- netværksdag for "gamle elever" på Solutions uddannelse

Kære “gamle elever” fra Solutions uddannelse
Som lovet ved de seneste års evalueringer afholder vi nu 2-3 netværksdage hvor I / vi kan mødes og holde kontakt og ilden ved lige. Første gang i år bliver d. 8.4, hvor vi vil være i Kulturhuset Islands Brygge fra 9 til 13. Programmet vil inkludere videocases - vores egne + evt klip fra Steve og Insoos arbejde, samtaler som I medbringer, små øvelser samt  muligheden for at networke med både holddeltagere fra eget og forhåbentlig også andre gamle deltagere fra uddannelsen.

Prisen for deltagelse vil være 150,- kr denne gang (inkluderer sandwich) og vi vil gerne høre fra dig senest mandag d. 7. Marts om du kommer.

Vi håber meget at se dig.

Husk at du som gammel elev får 25% rabat på vores seminarer – var der en som du ikke deltog i i 2010, kan då måske nå det i 11.
I 2011 har vi jo tillige 2 fordybende arrangementer med Andrew Turnell og med Scott Miller. Under planlægning er også en workshop med Susie Essex fra England som arbejder med sikkerhedsplaner i familier hvor overgreb benægtes – det bliver d. 1.-2 november 2011.
Endelig er der jo det fordybende hold som starter d.7.4.  – se http://www.solutionfocus.dk/Fordybende%20hold%202011.html


Tilmeld dig på solution@solutionfocus.dk.