Terapi og rådgivning
Uddannelse
Kurser og seminarer
Bøger og materialer

reteaming
Jeg Kan
Løsningsfokus
Litteratur
Kursustilmelding
Kontakt os
English version
Referencer
Links
Solution

 

 

SIGNS OF SAFETY I ARBEJDE MED DEN UNGE

SEMINAR MED Andrew Turnell, Australien

¤ Hvordan skabe et konstruktivt samarbejde med den unge og familien i såvel undersøgelsen som handleplanen?

 ¤ Hvordan lave en ”balanceret risikovurdering”, som involverer såvel ”faresignalerne” som det, der fungerer i familien og den unges liv?

 ¤ Hvordan inddrage og bygge på den unge og familiens egne ressourcer og løsningsstrategier i handleplanen?

 ¤ Hvordan opstille konkrete målsætninger, som engagerer den unge og familien i at skabe forandringer

¤ Hvordan udvikle omhyggelige og holdbare planer i samarbejdet med den unge og dens netværk?

Seminaret er en introduktion til såvel Signs of Safety-tilgangen som dens tilgang til arbejdet med unge og familien. Seminaret er relevant for alle professionelle, som arbejder med udsatte børn og unge; sagsbehandlere, pædagoger og familiebehandlere i forvaltningen og i familiebehandlingsinstitutioner.

Signs of Safety giver dig en række redskaber til at skabe et konstruktivt samarbejde med familien og igangsætte forandringer, samtidig med at den unges og familiens behov for støtte undersøges. 

Med udgangspunkt i en løsningsfokuseret, systemisk referenceramme udvikles samarbejdet med familien gennem fokus på familiens egne ideer til løsninger samt gennem opmærksomhed på, hvad den unge og familien allerede gør, som er konstruktivt. Resultatet er en undersøgelsesproces, som er respektfuld i forhold til familiens integritet og værdier, og som giver konstruktiv information til såvel familien som behandleren.

Undersøgelsen inkluderer således et fokus på den unge og familiens styrker og ressourcer med henblik på at lave en ”balanceret risikovurdering”. Målet er at sikre den unges udvikling gennem samarbejde med forældrene og netværket samt at udvikle en handleplan, som inddrager den unge og familiens egne løsningsstrategier og kompetencer.

Signs of Safety er udviklet til arbejde med udsatte børn og deres familier, men modellen er et brugbart værktøj i alle sager, hvor der arbejdes med komplekse vanskeligheder og myndighedsudøvelse, ligesom den er et konstruktivt værktøj til refleksion og status i forbindelse med netværksmøder og behandlingskonferencer.

Læs kort artikel om Signs of safety på dansk her.
Seminaret foregår på let forståeligt engelsk og vil veksle mellem oplæg og øvelser i mindre grupper.

Andrew Turnell, Ph.D., er forfatter til en lang række artikler om løsningsfokuseret terapi samt til bøgerne Signs of Safety - A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection (Norton 1999) og Working with Denied Child Abuse (Open University Press 2006).

Begge bøger vil forud for seminarerne kunne købes i Solution.
Læs mere om Andrews arbejde på www.signsofsafety.net.

2 dages introduktionskursus:
København d. 19. - 20. marts 2012
Pris kr. 3.000,- + moms

2 dages fordybende kursus
For dig som har et grundlæggende kendskab til Signs of Safety.

Dette seminar have et særligt fokus på tilgange til udvikling af omhyggelige og holdbare sikkerhedsplaner for barnet. Sikkerhedsplaner som inddrager familiens netværk, og som tager hånd om bekymringerne samtidig med at barnet bliver i hjemmet eller i forbindelse med hjemgivelse.

København d. 21. - 22. marts 2012
Pris kr. 3.000,- + moms

Se også 4 dages Introkursus til Signs of Safety med Henrik Vesterhauge-Petersen og Andrew Turnell i København - læs mere her

Tilmeld dig her

Nærmere oplysninger: Henrik Vesterhauge-Petersen, Solution

tlf.  45 87 40 35 mail solution@solutionfocus.dk

Læs her Benny Lihmes kronik fra www.vildelaereprocesser.dk om den løsningsfokuserede tilgang i relation til arbejde med truede børn og læs her Solutions svar på hans spørgsmål

Er den løsningsfokuserede metode veldokumenteret? Læs mere her

tilbage til kurser og seminarer