Terapi og rådgivning
Uddannelse

Kurser og seminarer
Bøger og materialer

reteaming
Jeg Kan
Løsningsfokus
Litteratur
Kursustilmelding
Kontakt os
English version
Referencer
Links
Solution

 


JEG KAN
- løsningsfokuseret arbejde med børn

6 dages kursusforløb med Mette Vesterhauge-Petersen og Yasmin Ajmal

I kursusforløbet vil du blive præsenteret for JEG KAN modellen samt
andre løsningsfokuserede tilgange til arbejdet med børn og unge. Du vil blive præsenteret for konkrete redskaber til samtaler med børn og deres forældre samt til organisering af arbejdet, herunder møder. Der vil være fokus på implementering af de præsenterede tilgange i egen praksis.

Mette Vesterhauge-Petersen fra Solution er den gennemgående underviser. I forløbet indgår tillige en workshop af 2 dages varighed med Yasmin Ajmal, skolepsykolog og lærer fra London.

JEG KAN modellen er udviklet af Ben Furman, Institut for Korttidsterapi, Finland. Det er en engagerende tilgang til at hjælpe børn med at overvinde vanskeligheder, dårlige vaner og frygt. JEG KAN er en trinopbygget arbejdsmodel, som bygger på de løsningsfokuserede principper. Modellen er let at arbejde med, og henvender sig til forældre, behandlere, pædagoger, lærere, AKT-lærere og andre, som ønsker redskaber til at håndtere vanskeligheder i arbejdet med enkelte børn og grupper af børn, for eksempel en klasse.

JEG KAN - modellen er:

  • Løsningsfokuseret - målet er ikke at slippe af med problemadfærden, men at barnet lærer de færdigheder, som skal til for at afhjælpe vanskelighederne
  • Samarbejdsfremmende - barnet er ikke genstand for behandling, men en aktiv deltager i processen
  • Netværksorienteret - barnets venner, familie og andre vigtige voksne medvirker aktivt i processen
  • Forældreengagerende - forældrene bebrejdes ikke deres børns vanskeligheder, men inviteres til at medvirke i deres barns læreproces
  • Sjovt - programmet motiverer og engagerer barnet til at ændre adfærd på sin egen måde
  • Let at arbejde med - faserne i processen kan praktiseres uden forudgående kendskab til den løsningsfokuserede model
  • Fleksibelt - JEG KAN anvendes i såvel behandlingsinstitutioner og skoler som hjemme i familien.

Præsentationen af JEG KAN vil give deltagerne grundlæggende færdigheder i forhold til at komme i gang med at arbejde med modellen i deres egen praksis.

Kurset indeholder herefter en workshop af to dages varighed med Yasmin Ajmal. Yasmin præsenterer en række løsningsfokuserede tilgange til arbejdet med børn og unge.

Workshoppens program indeholder blandt andet:

  • Fokus på barnets, familiens og skolens ressourcer
  • Opstilling af mål som er konstruktive og opnåelige
  • Identifikation af det, som allerede fungerer
  • Måling af fremskridt i samarbejdet
  • Formulering af konstruktiv feedback til barnet og forældrene

Yasmin præsenterer tillige Classroom Solutions, en model for arbejdet med vanskeligheder i skoleklasser og andre børnegrupper. Modellen er udviklet af blandt andre Insoo Kim Berg. Classroom Solutions er en konkret og tilgængelig arbejdsmodel, som indebærer formulering af engagerende målsætninger sammen med klassen og klasselæreren. Et andet væsentligt fokus i modellen er den detaljerede undersøgelse af og videreudvikling af det, som allerede fungerer i klassen, og som I ønsker skal fortsætte. Du vil således få nogle brugbare redskaber til at identificere de tidspunkter, hvor klassen fungerer i overensstemmelse med målsætningen og til at støtte klassen til at gøre mere af det, der fungerer.

I kursusforløbet vil der blive lagt vægt på implementering af de præsenterede tilgange i deltagernes eget arbejde, og der vil være mulighed for at få supervision på egne sager.

Kursusforløbet giver deltagerne mulighed for at blive godkendt som Jeg Kan Coach. Dette indebærer, at deltagerne inden kursets afslutning udarbejder en skriftlig opgave om deres arbejde med JEG KAN modellen. Opgaven præsenteres for de øvrige deltagere på den afsluttende undervisningsgang. Nærmere information gives på kurset.

Workshoppen foregår på engelsk og er åben for andre deltagere.

PROGRAM 2012:

Den 27. februar

Den 27. marts

Den 23. og 24. april – workshop med Yasmin Ajmal

Den 24. maj

Den 20. juni

Undervisningen foregår i SOLUTION’s lokaler i Holte, workshoppen foregår i København, alle dage kl. 9.00 – 16.00.

Pris:
Kursus af 6 dages varighed kr. 7.000,- + moms.

Nærmere information:

Mette Vesterhauge-Petersen
SOLUTION
Telefon: 4587 4035
Mail: mette@solutionfocus.dk
Hjemmeside: www.solutionfocus.dk

Tilmeld dig her

tilbage til kurser og seminarer